I 2012 var Johnny Reimar auktionarius på vores kunstauktion. Se indbydelsen til Kunstauktion 2012  her og læs presseomtalen.
 
  
   
 
Store Maledag på Museumsgrunden
Kunst i teltet 2017
I år holder vi "Kunst i teltet" i week-enden den 15. og 16. juli
begge dage fra kl. 11-18 på Museumsgrunden A.R.Friisvej 15
3100 Hornbæk. 
Alle er velkommen og der er gratis entre. Lørdag den 15. juli kl. 11 er der reception med åbningstale og levende musik. Superbrugsen i Hornbæk sponsorerer et glas vin. Vi har
mange besøgende og der er altid en god stemning. Kunstnerne vil selv være tilstede.
-------------------------------------------------------------------------------------------
 
 
Kulturnat i Hornbæk 2016
 
Vi er med til at fejre Kulturnatten den 23. september
kl. 19.30 til ca. kl. 21.30 på Museumsgrunden A.R. Friisvej 15. Vi hylder "Lysets Museum" og dekorerer
grunden med 200 levende lys.
 
Der vil også blive fakkeltog med 25 fakler igennem byen. Hvis du vil være med i fakkeltoget, så mød op på grunden kl. 19.30.
 
Der serveres et glas vin sålænge lager haves.
 
 
Kunst i teltet 2016
I år afholder vi vores kunstudstilling i week-enden den 
16. og 17. juli på Museumsgrunden, A.R.Friisvej 17,
Hornbæk. Begge dage fra kl. 11-18.
Vi kommer med yderligere oplysninger, når vi har fået
lavet vores brochure. Sæt kryds i kalenderen.  
 
 
Kulturnat i Hornbæk 2015
Støtteforeningen deltager igen i år i Kulturnatten i Hornbæk den 18. sept. kl. 17-19 på Museumsgrunden, A.R.Friisvej 15. Det er for børn - store som små. Alle er velkommen.
Eric Grøndahl
Vi stiller mange og mindre lærreder op på grunden, og
Eric vejleder og inspirerer. Vi stiller borde og stole op, så de voksne kan nyde et glas vin eller en kop kaffe samtidig med at børnene udfolder sig.
Lagoni´s Kaffevogn
Lagoni parkerer sin charmerende kaffevogn på grunden. En lille italiensk scooter, som er mobil og som leverer en vidunderlig kop kaffe. 
"Vores Hornbæk"
De færdige billeder komme på auktion på facebook-siden "Vores Hornbæk" og bliver solgt til højeste bud. Indtjeningen vil gå til at arrangere flere events for børn.
Kom forbi!
Kom og se de små nye talenter på Jeres vej rundt i Hornbæk på Kulturnatten - sidste år var en stor succes. På godt gensyn.
  
  
Vi har igennem årene haft rigtig mange gode events, som mest foregår i sommer-halvåret på Museumsgrunden, hvor vi stiller store telte op. Det fungerer fint, men er dog ikke holdbart i længden - vi må have fast tag over hovedet.
 
Vores flagskib er Kunst i teltet, som er med til at bekræfte, at der er stor interesse for den slags udstillinger i Hornbæk og omegn (se mere under fanen "Kunst i teltet").
Store Maledag er en anden event, som man ser frem til hvert år, hvor mange børn med forældre eller bedsteforældre kommer for at have en hyggelig dag på museumgrunden og for at sidde og male. Monica Rosenville står for arrangementet, og det er hun god til. (klik her).
Nogle år har vi afholdt en Kunstauktion, hvor forskellige kunstnere donerer os et billede, og hvor pengene går til foreningen og til at arrangere flere events. Vi har haft nogle spændende auktionariusser som f.eks. skuespiller Dick Kaysø og intertainer Johnny Reimar. Det har hver gang givet os en god indtjening, og det har vi brug for.
 
Vi har afholdt flere foredragsaftenener, bl.a. "Om Kina" af Eric Grøndahl, hvor alle billetterne var udsolgt, og selv om det var den 23. februar - altså midt om vinteren, ja, så kom folk fra nær og fjern. Vi serverede en sandwich med røget laks og et glas vin. Meget interessant aften. (klik her).
 
For år tilbage havde vi 3 store arrangementer i Hornbæk Kirke. En gospelkoncert med Etta Cameron. Skuespilleren Susse Wold som læste H.C.Andersen eventyr i H.C. Andersen året. En kirkekoncert med kammerkoret Camerata. Den slags events, vil vi gerne have nogle flere af, men det er dyrt, og billetpriserne bliver derefter. Vi skal være sikre på at alle billetterne bliver solgt, men det plejer vi at få.
 
 
 
Vi modtager gerne nye idéer - og måske kan du selv være med til at arrangere en event, som du har foreslået. Send en email eller ring, hvis du har en god idé til en event der passer ind i vores regi.